Et sidste indlæg

Det er ikke let at flytte tilbage til Danmark efter to år i udlandet. Vi kan ligeså godt erkende det som det er, at hjemrejsen har været meget sværere end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Samtidig med, at det selvfølgelig er super rart at komme hjem til alle de ting man havde savnet; familien, vennerne og rugbrødet, så er det alligevel som om vi også har mistet en masse andre ting.

Det er svært at forklare hvordan det er, men hvor vi tidligere har haft den opfattelse at Danmark bare er det bedste sted i verden, har vi nu fået oplevelsen af, at der også findes et andet bedste sted. Det andet sted har så bare nogle andre fordele og ulemper end der er i Danmark og ofte tager vi os selv i at tænke “Det var også meget bedre i USA”.

Tilbage til slutningen i juli måned

Den sidste uge i USA gik som ugen før med at sige farvel til alle vores vennerP1030588. Den allersidste aften blev tilbragt med Anne, James og Hannah. Vi nåede lige at sige goddag og farvel til Mariella, Julia’s nye baby (lillesøster til James). Hun blev født fire dage, før vi rejste. På det tidspunkt havde vi allerede sagt farvel til Weapon som rejste retur til Kina i starten af juli, samt Freddy som rejste tilbage til Canada i slutningen af juni. Det er helt utroligt, hvordan man kommer til at savne kollegaer, som man har haft så mange oplevelser med gennem to år. Heldigvis var både Jane og Rose tilbage i Princeton, da vi skulle rejse, og den sidste dag kom Rose og passede Simon, mens vi pakkede alle vores ting sammen. Jane kom lidt senere, og det samme gjorde Joan og hendes søster, Janet. Så var afskedskomiteen samlet! Det var svært at sige farvel, og der blev fældet rigtigt mange tårer. Selv Simon var påvirket af situationen og ville ikke rigtigt sige farvel. De stod alle sammen og vinkede farvel, da vi kørte fra hotellet med kurs mod Newark International Airport og en sidste flyvetur for denne gang.

Vores SAS fly havde ingen aircondition på monkey-class, hvor vi sad (de sagde, at den var i stykker, men fik den heldigvis til at virke efter vi var kommet i luften), så der var rigtigt varmt i flyet. Stemningen var rimeligt trykket. Læg så dertil at vores afgang blev halvanden time forsinket på grund af et forbipasserende tordenvejr, og så har man opskriften på en laannngggg flyvetur over Atlanten. Simon faldt i søvn, før end de kom rundt med maden, og da de ikke nåede at slukke lyset, vågnede Simon igen, før vi var færdige med vores mad, med det resultat at han ikke havde lyst til at sove mere på den tur. Jeg fik ikke lov at sove for hver gang, jeg lagde mig ned, sagde Simon “Ikke sove, daddy!”. Cirka otte timer senere landede vi i Kastrup, hvor vi samlede vores udlejningsbil op og kørte mod Århus.

På hjemturen var vi lige et smut omkring Borgerservice og gentegne vores abonnement på dansk sygeforsikring. Her samlede vi også Lotte op og herefter gik turen mod Fjældevænget, hvor vi blev modtaget af Susanne og (som surprise) Thomas, Rune og Julie, Brian, Maria og Victor. Det var en rigtig dejlig og uventet velkomst, og de følgende uger gik med at komme på plads i lejligheden samt at se venner og familie – nogle for første gang i to år.

Den første august startede jeg på arbejdet, Simon i institution, og siden da er tingene gået slag i slag med bryllup hos Julie og Kristian, ankomst af vores lille Jacob i september og generelt forsøg på at finde os til rette igen i Danmark. I ved sikkert nogenlunde, hvad vi har fået det sidste halve års tid til at gå med (måske fra vores årlige julebrev), så det vil vi ikke begynde at gå i detaljer med.

Dette bliver det sidste indlæg her på hjemmesiden, som jo har været dedikeret til at skrive om vores oplevelser i USA. Men hvem ved? Måske bliver det aktuelt at genoplive den på et tidspunkt ude i fremtiden. Indtil da må I holde øje med billeder fra vores dagligdag her i Danmark, som vil blive opdateret med mere eller mindre jævne mellemrum.

Posted in News | 1 Comment

Så er farvellerne begyndt

I fredags sagde vi vores første farvel til venner herovre. Vi spiste aftensmad hos James og hans forældre, Julia og Matt. Det var som altid superhyggeligt, og Simon og James fandt efter lidt startvanskeligheder melodien, og så legede de bare godt. Jeg håber dog, at komme til at se Julia en sidste gang, for hun har termin med deres andet barn i dag og skulle sættes igang i dag. Så om alt går vel, når jeg lige at hilse på mor og baby inden vores afrejse.

I lørdags var vi til bryllup i Central Park i New York City. Som mange af jer ved, var det Casper, som stod for selve vielsen af hans gamle kammerat Morten og hans (nu) kone, Rikke. Han var frygtelig nervøs op til, men klarede det rigtigt godt (selvom han dog snakkede lidt hurtigt :)). Jeg tror også, at Morten og Rikke var godt tilfredse. I øvrigt var der pænt varmt den dag, så for alles bedste var det vidst godt nok, at talen ikke trak i langdrag :)
Rose var med til at tage billeder af brudeparret (som hun som altid gjorde rigtigt godt!), og bagefter gik vi tre ud og spiste italiensk, inden turen vendte hjemad.
Det var i øvrigt Simons første overnatning ude alene. Han blev passet af Joan og Rob og sov der til dagen efter. Nej, hvor var det mærkeligt at gå i seng om aftenen, uden at han var der, men vi vidste jo, at han var i gode hænder. Det var dejligt at hente ham igen dagen efter :)

I dag har vi sagt farvel til Simons svømmelærer, Kevin. Det var første gang i lang tid, at vi så ham, for han har været sygemeldt i et par måneder. Alle andre børn holder åbenbart sommerferie, for vi var de eneste til undervisningen, men det gjorde slet ingenting. Vi hyggede os i vandet i over en time, Simon var i sit es, og jeg fik snakket en masse med Kevin. Det føltes virkeligt trist at sige farvel, men vi fik heldigvis taget nogle billeder, som skal i Simons bog :)
Vi fik også sagt farvel i legestuen, hvor Simon dog ikke har været længe (da jeg ikke har været særligt flink til at komme til træning de seneste måneder). Men knus og kys blev der uddelt.

Vi får jævnligt bulletiner hjemmefra omkring vores nye lejlighed. Vi er jo så fantastisk heldige at have en god familie og gode venner, som har gjort et stort stykke arbejde for at gøre det så nemt for os at komme hjem som muligt – hvert fald praktisk. Lejligheden er blevet malet fra A-Z, der er blevet hentet alle vores sager fra pulterrummet, og det som skulle samles er blevet det, og der er blevet/bliver gjort rent efter at håndværkerne har hevet det gamle badeværelse ned og nu er i gang med at sætte et nyt op – ingen nævnt, ingen glemt, I skal bare vide, at vi sætter helt utroligt stor pris på jeres store stykke arbejde. Når det nu er så svært at tage afsked herovre, er det dejligt at mærke, at I er nogle stykker derhjemme, som glæder sig til at få os hjem :)

Posted in News | Leave a comment

De sidste ferier – Cape May og New Orleans

Ud over pakning og flytten ud af huset har juni også budt på vores to sidste ture her i USA (hvert fald i denne omgang).

Først var vi tre dage i Cape May, som er en feriedestination for mange mennesker her i New Jersey. Det er en rigtig hyggelig by med mange victorianske huse, som er indrettet som Bed and Breakfasts. Vi slappede af og var på stranden et par gange – efter ønske fra familiens yngste – men fik også gået de 199 trin op i Cape May Lighthouse (jeg havde ømme lægge fem dage efter), besøgte et aviation museum, hvor vi fik fornøjelsen af at se en B17 fra 2. verdenskrig gå på vingerne og ellers bare spadserede rundt i byen. Vi spiste pandekager til morgenmad, uhm, det var godt! Vejret var ikke fantastisk, men det regnede ikke, så vi var glade :)
Simon var i sprudlende humør, og det mærkede vi specielt den første aften, efter at vi havde lagt ham i seng. Jeg sad ude på svalegangen og læste, efter at jeg havde puttet ham. Efter lidt tid hørte jeg en sige “moar”, og da jeg vendte mig om, stod han der i vinduet og grinede. Jeg puttede ham en gang til, og efter endnu lidt tid gik døren op, Simon kom ud og sagde “jeg går udenfor”. Så er det svært at lade være med at grine :)
På vejen hjem tog vi på vores egen strand, Belmar, hvor Simon endnu engang fik gravet nogle huller, og bagefter fik vi foretaget den allersidste shopping i outletten. Slut med lave priser på mærketøj.

Nogle dage efter gik turen til New Orleans. Vi havde debatteret en smule om det ville være for varmt i slutningen af juni, men jeg ville rigtigt gerne afsted, så min søde og rare mand gik med til det :) Jeg kan allerede med det samme sige, at det var pænt meget for varmt! Hver gang vi gik udenfor, følte jeg mig nærmest svøbt i et tæppe af varme og høj luftfugtighed – absolut ikke særligt rart.
Men turen var rigtig god alligevel, og vi fik oplevet en masse. Blandt andet var vi på swamp tour i Honey Island wetlands, hvor vi fik set alligatorer – lokket til med pølser og marshmellows – en vortesvinefamilie og en cajun village, hvor der bor rigtige mennesker – swamp people. Vores guide lignede selv en, som boede der. Mht. Simon er det aldrig til at vide, hvad han synes er sjovt, men han var meget begejstret for turen, specielt “grisene” og den del hvor vi “went REALLY fast on the boat”.

Vi besøgte også en tidligere sukkerplantage, hvor vi fik en tour i huset, hvor plantageejerne boede. Det var rigtigt interessant at høre om livet dengang med slaver og herrer, men selve grunden var lidt fesen. Den havde engang været rigtig stor, men nu kunne vi gå rundt på den på 10 min.
Vi kørte igennem et af de områder, som blev hårdest ramt at Katrina i 2005, og selvom der stod en del nybyggede huse, var der stadig rigtigt mange, som var lukket af med brædder for døre og vinduer. Rob fortalte senere, at mange mennesker efter Katrina flyttede væk fra New Orleans og bare efterlod deres huse. Det hele så lidt trist ud.
Vi fik selvfølgelig også spadseret rundt i the French Quarter, set Bourbon Str., Jackson Sq., Garden District (med street car, som Simon først syntes var helt fantastisk og siden ikke så sjovt, fordi det var “too noisy”), den berømte St. Louis Cemetary no. 1, et Mardi Gras museum og hjuldamperen Natchez. Derudover forsøgte vi at holde os afkølede så meget som muligt, så vi var i biografen og så Madagascar 3 en eftermiddag og spadserede et lidt fesent mall tyndt, hvor vi dog fik købt nogle souvenirs, samt i poolen på hotellet et par gange. Vi fik også smagt New Orleans’ svar på en doughnut, en beignet begravet i flormelis.

Posted in News | Leave a comment

Uha, hvor tiden flyver!

Så gik der lige en måned mere, siden sidst vi skrev. Der er sket pænt meget på den måned, så der kommer mere end et indlæg.

I midten af juni blev vores bohave pakket og shippet mod Danmark. Simon blev passet hos Hannah og Anne, hvilket var meget godt, for Casper og jeg følte mest at vi gik lidt i vejen, da flyttefolkene holdt deres indtog, og der ikke ikke have været meget for Simon at lave. Inden jeg afleverede ham hos dem, var vi dog et smut omkring tandlægen, fordi han knækkede et lille stykke af sin fortand aftenen før – da han lå på puslebordet og legede med en sten! Der var heldigvis ikke sket noget med den blivende tand.
Da jeg kom tilbage, var flyttefolkene godt i gang. Jeg spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe med noget, og joeh, jeg måtte da gerne pakke mit eget tøj. Det var hurtigt gjort, så resten af tiden gik vi bare og slappede af og svarede på de få spørgsmål, som flyttefolkene havde. Meget rar måde at flytte på :)

Vi overnattede i huset til dagen efter, hvor vi flyttede over til Joan og Rob. De havde været så venlige at tilbyde at have os boende i de 14 dage, der gik, til vi kunne flytte på hotel (betalt af Deloitte). Jeg tror ikke, at de helt vidste, hvad de gik ind til … Vi fik solgt en del af vores sidste ting til yard sale, og resten afleverede vi til charity. Vi har fået en god sum penge ud af vores salg, og de skal selvfølgelig bruges på nye møbler i Danmark.
Ud af de 14 dage hos Joan og Rob var vi tre dage i Cape May, NJ og fem dage i New Orleans (mere om det i et andet indlæg), så de fik da en pause fra os ;) Dels fyldte vi rigtigt meget i deres hus med alle vores ting, dels ville Simon lege med dem begge, dog mest Rob, hele tiden! Det gik dog fint nok, og det var dejligt, at de havde lyst til at have os boende, specielt Simon stornød det. Mens vi var i New Orleans, sagde han hver dag, at han gerne ville hjem til Joan og Rob :) Rob inviterede os med ud at sejle i går formiddags. Det var en rigtig hyggelig tur med frokost på en lille strand, og Simon fik sit ønske om at “go really fast!” opfyldt!

Nu er vi flyttet på hotel i Cranbury, hvor vi skal være de sidste 14 dage. Vi har (næsten) fået pakket alle vores ting ud, så de kan blive pakket ned igen næste søndag. Hold da op, hvor har vi meget! Jeg ved ikke lige, hvordan vi skal få plads til det hele, men mon ikke det går? Vi kan lave mad i vores lillebitte køkken eller på den fælles grill, og ellers har bekymrede venner inviteret os til mad, så de er sikre på, at vi får noget at spise :) I går havde vi farewell dinner med Jane, Weapon og Rose. Weapon rejser hjem til Kina i morgen, så det var trist at sige farvel til ham.

Simon tager alle de her skift helt fænomenalt! Jeg er nærmest målløs over, hvor lidt reaktioner der har været/er fra ham. Vi taler meget med ham om, hvad der skal ske, og der virker som om, at det hjælper for ham. I dag kørte vi forbi det gamle hus efter at have afleveret Casper på arbejde, og så siger Simon “Vi skal ikke hjem, vi skal hen til hotellet”. Han sover (7-9-13) rigtigt godt om natten og har ingen problemer med at sove middagslur i sengen frem for barnevognen, som han er vant til. Han er bare glad og charmerende som sædvanligt, og jeg kunne ikke ønske en nemmere 2-årig at flytte på denne måde med.

Posted in News | Leave a comment

Her går det godt!

Tiden for nedpakning af vores sager nærmer sig. I morgen om en uge bliver vores hjem pakket og sendt til Danmark. Jeg synes, at det virker en smule uoverskueligt, men Casper virker ikke til at tage det så tungt. Vi håber at kunne få lov til at være med til at pakke nogle af tingene selv. Simon skal over til Anne og Hannah imens. Han virker ikke så begejstret for, at vi sælger møblerne, og han er nervøs for, at hans ting også bliver solgt. Vi synes derfor ikke, at der er nogen grund til, at han ser flyttefolkene slæbe af med hans togbord.

Det går rimeligt godt med salget af møbler osv. som vi ikke skal have med hjem. Vi har sat noget af det til salg på Craigslist, den amerikanske udgave af Den Blå Avis. Hjemmesiden ser ganske forfærdelig ud, og jeg får et hav af useriøse henvendelser, men indimellem er vi heldige at komme af med nogen ting. Vi har da tjent nok til et nyt tv derhjemme :)
Inspectionen af bilen gik rigtigt godt, og vi skal ingenting betale for den bule og den ridse, som vi ellers syntes så lidt for træls ud. Så de flere tusind dollar, som Casper havde sat af til reperation, kan vi roligt stikke i lommen.

Vi har fået booket vores Cape May og New Orleans ture. Vi skal afsted til Cape May næste søndag, kommer hjem tirsdagen efter, og lørdagen efter igen tager vi til New Orleans indtil torsdag ugen efter. Der skulle være rimeligt varmt dernede i sydstaterne og høj luftfugtighed, men vi må tage den med ro og medbringe badetøj, så vi kan hoppe i poolen, hvis det bliver for hedt.

Vi har indtil videre droppet ønsket om at få sat badeværelset i den nye lejlighed i stand, inden vi kommer hjem. Det viste sig at være noget mere kompliceret, end vi havde regnet med, så vi har besluttet, at det er nemmere at vente, til vi kommer hjem.

Forrige weekend besøgte vi Kim, Bruce og Sophie (fra swim class) til grill og hygge. De har tre katte, og vi har været der flere gange før uden problemer, men lige præcis denne aften fik Simon en voldsom kløe i øjnene, som hævede rigtigt meget op. Han virkede ikke specielt generet af det, og dagen efter så han da også normal ud igen. Jeg tog ham alligevel til lægen for at få ham tjekket, og ganske som forventet har han allergi for katte (og hunde). Det virker dog ikke så slemt, at han ikke kan være i hjem med kat/hund, men han skal helst ikke røre ved dem.

Jeg var til den månedlige lægeundersøgelse i tirsdags, og lillebror har det tilsyneladende godt derinde i maven. Mit blodtryk ligger stadig pænt lavt. Lægen sagde, at jeg skulle have taget blodprøver i 28. uge, og så var jeg nødt til at spørge hende, hvor langt jeg egentlig var. Det er lidt underligt i 2. graviditet, for det er ikke fordi, at jeg ikke interesserer mig så meget som første gang, men graviditeten fylder ikke nær så meget i min bevidsthed, og jeg har ikke så godt styr på, hvor mange uger jeg er henne (26 uger i dag fik jeg opklaret). Jeg er naturligvis lykkelig for at kunne mærke lillebror bevæge sig derinde, men måske handler det også om, at flytningen/hjemvendelsen optager så mange af mine tanker.

Vi sidder lige nu og taler om, hvordan hele denne flytteproces påvirker os, og vi føler begge, at vi befinder os i et slags limbo, hvor vi stadig skal være her i godt fem uger og forsøge at sætte pris på den sidste tid, men alligevel længes efter at komme hjem og komme på plads i lejligheden og starte vores liv i Danmark. Vi siger ofte til Simon “…når vi kommer hjem til Danmark…”, og jeg tænker på, hvordan hans opfattelse af det der Danmark egentlig er. Han har jo ingen erindring om det, da han jo har tilbragt størstedelen af sit korte liv her i USA. Han tror sandsynligvis, at Danmark er bendy busses (ledbusser) og en ny cykel :)

Posted in News | Leave a comment